FØL-fonden støtter fødevarefællesskaberne!

I Københavns Fødevarefællesskab har vi netop modtaget tilbagemeldinger fra Fonden for Økologisk Landbrug på de to projektansøgninger, som vi indsendte til fonden i oktober.

Og fonden har givet tilsagn om, at de støtter begge projekter med hele det ansøgte beløb!

Det drejer sig om:

  • 228.000 til projektet “ØkoStartpakke – en opstartspakke for økologiske fødevarefællesskaber”
  • 297.000 til projektet “FoodNet – et open source IT-medlemssystem for økologiske fødevarefællesskaber”

I kan læse projektansøgningerne til de to projekter her.

Disse tilsagn betyder, at vi skal til at finde arbejdstøjet frem og få det bedste ud af disse penge og den tillid, som fonden viser os.

Eftersom begge projekter er udformet som samarbejdsprojekter mellem mange af de danske fødevarefællesskaber, er første skridt at etablere to styregrupper, der har ansvaret for udformningen og udførelsen af de to projekter, herunder også kontakt til eksterne konsulenter, samtaler og ansættelse af projektmedarbejdere mm. Der kan forventes en vis rejse- og mødeaktivitet i den forbindelse.

Vi sender en mere formel mail ud til alle de fødevarefællesskaber, der har meldt sig som medafsendere og samarbejdspartnere på de to projekter snarest.

Men I må allerede nu gerne begynde at overveje om I vil indstille en repræsentant fra jeres fødevarefællesskab til de to styregrupper, og hvordan I kan forestille jer at deltage i de to projekter. 🙂

kh
Andreas Lloyd
pva. Københavns Fødevarefællesskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *